Se forstørrelse i et nyt vindue
Se forstørrelse i et nyt vindue
Se forstørrelse i et nyt vindue

Lokalt sugeanlæg

I forbindelse med at jeg nu HAR afprøvet min FLYMO løsning, så kan jeg konstatere, at løsningen ikke fungerer. Ideen lød sådan her på min idé side:

Ombyg en flymo græsslåmaskine til en kraftig suger, der danner vaccum i pillefyrets fødesilo og derved suger pillerne ind igennem grå plast afløbsrør fra en mini fødesilo ude pallelageret med piller.

Fordel: Det er dejligt nemt bare at stå og hælde pillerne ned i mini fødesiloen.
Ulempe: Uprøvet i praksis.

Problemet er først og fremmest, at FLYMOEN slet ikke suger tilstrækkeligt. Hertil kommer en umådeholden larm, som jeg ikke har lyst til at udsætte mine naboer for hver gang jeg skal fylde siloen op.

Alene af den grund stopper jeg med at gå i denne retning. Dertil kommer, at jeg ellers skulle køre en række forsøg, som viser hvor meget træpillerne kan tåle i forbindelse med sådan et sugeanlæg uden at gå for meget i stykker.

Hvis du trods dette har lyst til af forfølge sagen, så har du lige her den kommunikation, jeg har haft i forbindelse med projektet:


--------------------------------------


Jeg har modtaget nedenstående mails fra Flemming.

Hej Christian

Du nævner et eller andet sted på sitet, at du ønsker dig en lettere måde til transport af piller fra pallelageret og til forbrugslageret.

- Måske kan en såkaldt spånsuger anvendes ?

Den anvendes traditionelt i snedkerier, hvor store mængder af savsmuld og mindre afskær ønskes samlet i en sæk/silo.

Prøv f.eks. af se denne model fra Harals Nyborg.

- Med lidt modifikation:
1)en lang slange (100mmØ)
2)et modul til tømning af sækken ned i slangen
3) selve spånsugeren (men UDEN sæk) placeret over forbrugssiloen, så må pilllerne da kunne flyttes over den afstand, som motorens vaccum kan generere ?
- Måske skal motoren være kraftigere, men sådanne spånsugere findes også.

En tillægsgevinst er at overflødigt støv samtidig opsamles...

Mange hilsener
Flemming

----------------------

5/11 2005

Hej Christian

Jeg er stadig hooked på at flytte pillerne ved hjælp af blæse- eller suge
teknik, da jeg tror at det er den mest flexible option, men sikkert også den billigste.

Her er et link til et firma , der kan noget i den lidt tungere ende

Mange hilsener
Flemming

--------------

Mit svar:

Hej Flemming.

Jo, jeg tror virkelig, at der er noget her. Har de sidste dage gået med tanken om et 2-slange system, så man kan skabe et lukket kredsløb.

Dette giver mulighed for at placere sugeren langt fra dagligstuen / huset.

Man kan så forestille sig sugeren placeret sammen med det store pillelager. Den suger så luften retur, ud i det fri, fra den indendørs silo.
Grundet vaccuumet, der dannes i den indendørs silo, trækkes træpillerne herved ind i siloen.

Jeg forestiller mig, at for at træpillerne bliver behandlet så skånsomt som muligt, så skal plastrøret, der trækker træpillerne op, bukkes i en opad-gående spiral inde i den indendørs pillesilo, så man bruger mindst mulig kraft til at suge dem igennem med.

Det vil være særdeles interessant at veje et par kilo træpiller af og køre dem igennem rørsystemet og måle hvor meget der er blevet til smuld som følge af behandlingen.

 
Vigtigt!!!
Brug shift + klik for at
åbne annoncer i nyt vindue